Arbejdet med hunden er ikke så regelret ”firkantet” som I IPO/BHP. Hunden kan gå på plads på højre eller venstre side, indkald skal hunden ”bare” komme ind til føreren, det kan være foran, ved siden H/V, mellem benene, ligger sig, eller...! bare det er nær hundeføreren.

Transport af figuranten, her er alle positioner tilladt bare det er nær nok til at hinder figuranten I at stikke af, den same opfattelse gælder ved bevogtning.

Vægten ligger mere på at få jobbet gjort rigtigt og effektivt, og mindre I hvordan jobbet bliver gjort, feks stop af figuranten, her er det som man siger det stop af figuranten der er vigtig, at det bliver gjort hurtigt og effektivt.

Der er dog strenge regler, hvordan øvelsen udføres, feks hvis en kommando skal siges på en bestemt måde, hjælpe det ikke at sige den på en anden måde, det koster. Også hvis du står på et forkert sted ved spring, dommeren venter indtil du er færdig og du får 0 point, ikke som i BHP/IPO måske halvdelen, hvis du under programmet normalt bruger fløjte og ”glemmer det” når du indkalder din hund gives der 0 point, hvis enden af linien hænger/stikker ud af hånden, eller linen på nogle måde røre hunden – 0 point.

I konkurrence, komme du ind uden linie eller halsbånd, ved linieføring påsættes halsbånd og line, på dommerens kommando, og fjernes umiddelbart efter, og hunden bruger det ikke under resten af programmet, ingen fysisk irettesættelse er tilladt, dog er små verbale kommandoer tilladt, feks er det tilladt at sige FØJ, bare det bliver holdt i et lavt tone, dvs at du ikke må RÅBE, der er heller ikke tilladt at ”fodre” sin hund(der gælder også godbidder)

Når hundeføreren og hunde kommer ud på baner, skal hun/hun gennemføre alle diciplineren ud I en køre, det vil sige at lydighed og forsvarsarbejde hænger sammen som en øvelse, indtil de forlader banen, dette vil tage ca. 15 – 20 min, for anlægsprøven og for en Ring III vil det tage ca. 40 min til en timen

Forsvarsarbejdet er grundlæggende forskellig, feks er stokken en splittet bambus kæp, eller nogle små der er bundet sammen for at larme og virke så truende som muligt, 10 til 15 slag er meget normalt, og noget figurant arbejde indeholder mere end andet.

Stokken bliver også brugt som trussel umiddelbart før hunde bider, og hvis det er muligt, at hindre hunde i at nå sit mål (figuranten) ved hjælp af trusler, eller bevægelse, således at hunde misser sit ”mål”, husk derfor på at det er figurantens grundlæggende opgave at undgå at blive bidt !!!, jeg har set figuranter der bevægede sig meget lig en tyrefægter, med en lille bevægelse umiddelbart før hunde får fat, således at den ryger lige forbi.

Figuranten har meget spillerum/frihed, med hensyn til hvordan de arbejder med hunden, så længe de ikke går ud over det niavau som prøven angiver.

Nogle figuranter bruger hovedsaglig deres bevægelser som primær modtræk til hunden, mens andre bruger deres udstråling (trussel) etc. Hver hund bliver bedømt på deres arbejde, men også i forhold til de andre, dog skal figuranten forsøge at gøre det så ens som muligt på de forskellige niavauer.

MEN hvis figuranten fornemmer/ser usikkerhed I hunden, er de forpligtet til at udnyttet denne usikkerhed, så længe han ikke fysik skader hunden. Det er figurantens opgave at finde den svage og usikre hund, og ”stjæle” point fra hunden.

Rækkefølgen på de enkle øvelser, bliver først bestemt umiddelbart før start, der bliver normalt fremført en prøve hund, dette giver alle hundeførerne lige mulighed for at se hvordan programmet er i dag !!, også hvordan figuranten arbejder mm, den overordnet rækkefølgen er dog springøvelser – lydighed – forsvarsarbejde, højden på springende er dog op til hundeføreren, det er op til dommeren at tilrettevise figuranterne, så de sammen fin tune programmet, således at der er klare linier i hvad der skal ske og hvad han vil se.

Der er også dommeren der bestemmer hvordan tingende/forhindringerne stå I forhold til hinanden, spring, bevogtning af objekt, samt hvilken retning fremad sendelsen sker, samt hvorfra og i hvilke retning forsvarsarbejdet forgår, og i hvilket skjul figuranten står, dette gælder også for længde springet, dog ikke er med en fast grav.

Nogle af de større forskelle ligger også i springende, i IPO er det et skråt stillet springbræt på 180 cm, i Ring er det et lodret plankeværk (brædder) på 300 cm, flugtspringer i IPO er 100 cm, hvor det tilsvarende spring i Ring er 150 cm, der ud over komme der et længde spring på 6-7 m, du kan nok tænke dig at det stiller noget/meget større krav til hundens fysik, det er efter min mening, her hemmeligheden bag malinois gode helbred ligger gemt, således at forstå, at hvis man kun parre med top brugshundene har de været over disse spring i t....... - mange gange, og kan de klare dette kan de ikke have HD, hverken i hofter eller i skulder, dvs. naturlig udvælgelse
(jvf Darwin)

Jeg håber at du fik lidt større indblik i nogle af de forskelle mellem IPO og Ring programmet, der er mange flere end den jeg har valgt her at tage med, med jeg mener dog at det er rimeligt dækkende, for en lille arktikel.

Michael

Tilbage